Det er aldrig let at vælge udstyr, og det har aldrig være sværere at købe høretelefoner end den dag i dag. Udvalget er kæmpe stort og det ene firmas reklamefremstød er mere rosenrødt end det næste.

Skal jeg vælge in-ear, on-ear eller over-ear?
Har jeg brug for støjreduktion?
Hvor dyre skal de være for at lyde ordentligt?

I denne test vil jeg prøve at give et bud på to meget forskellige in-ear høretelefoner i cirka samme prisleje. Prislejet er valgt ud fra at man til den pris burde kunne forvente rigtig god kvalitet, og de fleste vil have mulighed for at spendere denne pose penge på at få en god musik- og filmoplevelse (om det er det man gerne vil). Set ud fra hvad de fleste smartphones og tablets koster, er 1000-1500kr stadig kun en brøkdel.

Testen er naturligvis baseret på mine helt personlige præferencer, og testet på de præmisser jeg vil bruge et par in-ear høretelefoner til. Og hvad jeg vil forvente at de fleste andre vil bruge dem til.

De er alle blevet testet på musik fra smartphone og tablet. Både i fuld cd-kvalitet og streamet fra Wimp og YouTube. Filmkilp er testet fra YouTube og Netflix, samt i højere kvalitet streamet direkte fra min NAS. Alle høretelefonerne er desuden blevet testet inden for i ro og mag, udendørs i larm og støj fra Københavns gader, og på både cykel og løbeture, ligesom de også alle er blevet udsat for ligge-ned-med-øret-mod-en-pude-testen. De er også blevet testet på en god høretelefonforstærker, selvom jeg godt ved, det nok ikke er det de vil blive brugt mest til i den virkelige verden.

De to høretelefoner er:

Beats by Dre, Tour.

En høretelefon, der ligesom resten af serien fra den amerikanske rapper, produceret af Monster, og som har opnået stor popularitet i gadebilledet. Den er elsket af mange og hadet af flere. Jeg har lagt fordommene på hylden og giver dem et seriøst lyt. Giver de, som Dr. Dre proklamere, lyden som kunstneren hørte den i studiet?  Eller er de blot endnu en kendis-opreklameret høretelefon, hvor man giver meget for navnet, mere for udseendet og kun en lille slat til den gode lyd?

NAD Viso HP20

Mange kender nok NAD fra nogle gode og kraftige stereoforstærkere i kedelige grå kasser, som ikke har ændret design siden 1978. Men man kan være ganske vis på, at fokus er lagt på at lave god lyd, der holder, frem for skinnende kasser, lys der blinker og flotte reklameskilte.  NAD har dog aldrig været særligt kendt for at lave højttalere, og slet ikke høretelefoner. Heldigvis for NAD har de et søsterselskab, ved navn PSB Speakers, og sammen har de lavet to høretelefoner. En over-ear, der hedder Viso HP50, og denne in-ear Viso HP20. Er første forsøg på at lave høretelefoner blot et skridt på vejen, eller er de faktisk noget værd? Jeg kigger lidt på deres lidt specielle tilgang til at lave høretelefoner og lytter intenst på dem.

Læs testene i deres fulde længde her.

NAD Viso HP20

Beats By Dre Tour

Konklusion

Hvis du ikke vil læse den fulde anmeldelse, men bare spole hen til konklusionen…

Både NAD Viso HP20 og Beats by Dre Tour er høretelefoner i god byggekvalitet. Begge smukt udført, pænt pakket ind og lækre at have med at gøre. Men der er ingen tvivl om at de vil to meget forskellige ting. Hvor NAD er gået til projektet med lydteknik og Hi-Fi dyder for øje, har Dr. Dre lagt mere vægt på fest og farver.

NAD Viso HP20 er en meget musikalsk høretelefon. Detaljeret, medlevende, dynamisk og med en klar og sprød lyd. NADs introduktion af ”Roomfeel” er i min optik en genistreg. HP20 lægger sig som en af de absolut bedste in-ear høretelefoner jeg har hørt. Det er kun fordi jeg gerne ville have haft en bitte lille smule bedre bas, de ikke er helt perfekte. Det løses dog meget let. Invester i et sæt skumpropper. Gør du det, sidder NAD Viso HP20 lige i skabet, og lander på en klar topplacering.

Beats By Dre Tour har mange ting kørende for sig. De ser godt ud, kan lave bas så det rykker og er som Nik & Jay ville sige: ”..så fucking godt brandet”.  Den gode doktor sælger sine høretelefoner som høretelefoner med studielyd. ”Hør lyden som den lød i studiet.” Det synes jeg desværre ikke er tilfældet. Havde de derimod være solgt som ”Lyder som det vil lyde på en fed natklub”, ville det være meget tættere på sandheden. Der er masser af fart på, og bas i rigelige mængder. Desværre synes jeg, at bassen maskerer musikken, og det hele flyder sammen til en stor tyk bas-grød. Beats by Dre kan desværre ikke komme over en middelkarakter i min bog.