Panasonic plasma fladskærm TX-P50ST60Som den første af årets nye fladskærmsmodeller er Panasonics ST60 serie landet på testbordet hos AV Blog.

Det er med spænding og temmelig høje forventninger at vi gik i gang med det sædvanlige batteri af testbilleder, målinger og en masse herligt kildemateriale. ST60 serien afløser sidste års absolutte value for money vinder i kategorien billedkvalitet, ST50. Allerede under CES i Las Vegas tilbage i januar kunne vi konstatere at der var tale om en betydelig visuel opgradering, og vi blev lovet en billedkvalitet på niveau med sidste års VT50.

Interessen for kvaliteten af årets Panasonic skærme er endvidere ikke blevet formindsket af at Panasonic i starten af april 2013 endelig meldte klart ud, at de har stoppet udvikling af deres plasmateknologi. Vi må altså forvente, at årets modeller repræsenterer det ultimative som Panasonic kommer til at levere indenfor plasma-TV. Det er endnu uklart præcis hvor lang tid de vil blive ved med at producere TV baseret på den nuværende teknologi, men lad os håbe at det bliver en god række år mere. Læs videre for at se om skærmen lever op til de høje forventninger.

Modellerne i Panasonics ST60 plasma serie

TX-P42ST60 (Vejledende udsalgspris: kr. 8.999)
Find  den aktuelt laveste pris på Pricerunner

TX-P50ST60 (Vejledende udsalgspris: kr. 10.999)
Find den aktuelt laveste pris på Pricerunner

TX-P55ST60 (Vejledende udsalgspris: kr. 14.999)
Find den aktuelt laveste pris på Pricerunner

TX-P65ST60 (Vejledende udsalgspris: kr. 22.999)
Find den aktuelt laveste pris på Pricerunner

Bemærk: Anmeldelsen baserer sig på konkrete målinger og test af 50 tommer modellen TX-P50ST60 fra en detailbutik. Der var ikke tid til at køre skærmen ind i de 200 timer vi foretrækker før en test, men skærmen havde kørt små 100 timer da de endelige målinger blev lavet.

Som sædvanlig erindrer vi om at en del performancerelaterede målepunkter er tæt knyttet til den benyttede firmware, og derfor vil kunne ændre sig i forhold til det vi har oplevet under testforløbet. Den benyttede firmware version 3. blev ikke erstattet i løbet af testen, og den så ikke ud til at indeholde fejl.

Alle billedmålinger er foretaget med kalibreringsprogrammet CalMAN fra det amerikanske firma Spectracal. Du kan læse mere om det benyttede måle- og signaludstyr her

Panasonic ST60 design og fjernbetjening

Sidste år skrev vi om ST50 modellen, at Panasonic med vilje havde givet den billige model et lidt kedeligt udseende for at differentiere den fra de dyrere modeller, som var meget sammenlignelige i billedkvalitet. Med ST60 ser det ud til at Panasonic har opgivet den strategi, og ST60 har et så nydeligt og diskret design, som man kan forvente af den billigste af de bedre modeller.

Den sorte ramme med sølvkant minder utrolig meget om sidste års VT50, om end udformningen er noget mere plastikagtig, og savner VT modellens one sheet of glass opbygning. Samlet set fremstår ST60 ganske pæn af en plasma skærm at være. Foden er en traditionel plastiktype, som minder meget om den som fulgte med ST50,GT50 og VT50 sidste år. Som sædvanlig, kan man dreje skærmen ca. 10 grader hver retning for 42″ og 50″, mens 55″ og 65″ ikke kan drejes.

Fjernbetjeningens udformning og funktion vil ikke overraske nogen som har ejet en Panasonic skærm de sidste mange år. Det basale layout er beholdt stort set uændret, men højglans finish’en som vi kritiserede sidste år er erstattet af klassisk mat plastik. Der er ikke længere lys i knapperne, så den medfølgende remote er ikke så velegnet til brug i mørke. Endvidere er navigationstasterne formindsket en smule hvilket faktisk gør den daglige brug lidt mindre funktionel end de tidligere års medfølgende fjernbetjeninger.

Som de fleste TV med indbygget netværk, kan TX-P50ST60 kontrolleres via en mobiltelefon eller tablet gennem Viera Remote app’en, som er udkommet i en version 2, som udnytter den fulde skærmstørrelse på eksempelvis en iPad. Panasonic har helt klart gjort fremskridt med en fjernbetjenings app som kan udnytte størrelsen på en tablet, men samlet set vedholder jeg min kritik fra tidligere om at de hovedsageligt har flyttet den fysiske fjernbetjenings knapper over i et touch interface, uden at gentænke hele måden man benytter fjernbetjeningen. Særligt når der skal tastes en del er det dog behageligt at bruge et virtuelt keyboard på en tablet frem for det numeriske tastatur på den traditionelle fjernebetjening.

På CES fik vi demonstreret hvordan alle billedindstillinger kunne justeres direkte fra Viera Remote app’en, men denne funktionalitet understøttes ikke i ST60, ligesom det heller ikke er muligt at autokalibrere skærmen med ekstern software.

Tilslutninger på ST60

Bag på skærmen finder vi ikke mange overraskelser. Som forventet er der en kortlæser, 3 HDMI-indgange og 2 USB-indgange – en typisk bestykning for en skærm i den billigere ende.

Panasonic må have læst vores anmeldelser af de to sidste generationer af plasmaskærme, og taget ved lære. HDMI tilslutningerne er denne gang flyttet så tilpas langt ind at der næppe vil opstå problemer med at tykke ufleksible kabler stikker ud over kanten bag skærmen.

Til gengæld må vi stadig begræde, at Panasonic ikke har fundet anledning til at udstyre ST60 med en helt basal analog lydudgang. Skal man have ordentlig lyd fra sit TV, skal den altså trækkes ud gennem SCART adapter, hovedtelefonstik eller via den optiske udgang til en separat D/A konverter. Ikke nogen god løsning, men på linje med alle konkurrenterne. SCART adapteren er i øvrigt den eneste af forbindelserne som kræver et proprietært break-out kabel, idet komponent-indgangen i år er udstyret med fuldstørrelse RCA stik – en positiv forandring, som dog næppe mange har glæde af.

Panasonic_TX-P50ST60_tilslutniinger

Funktionalitet og features

ST60 er et fuldt funktionelt Smart TV, med de klassiske funktioner i form af browser, apps, medieafspiller med mere. I forhold til hvad man kunne forvente af årets ST serie er der to overraskelser, en positivt og en negativ.

I den negative ende har Panasonic i år valgt at ST60 ikke har mulighed for at optage TV på en ekstern USB harddisk. Fravalget af denne smarte og meget simple funktionalitet kan mildest talt undre, når man erindrer at der under alle omstændigheder er 2 USB tilslutninger på skærmen, og at disse kan bruges til at tilslutte en USB harddisk for afspilning af video. Det kan næppe tilskrives andet end produktdifferentiering, at Panasonic har forbeholdt USB optagelse til de dyrere modeller GT60, VT60 og ZT60. For brugere med set-top bokse af den ene eller anden art gør det naturligvis ingen forskel, men for alle dem som skal bruge deres TV direkte med DVB-T eller DVB-C, så er det en ganske alvorlig mangel. Man må håbe for Panasonic, at kunder med optagebehov vælger en GT60 i stedet for at skifte til et helt andet mærke eller teknologi.

Den positive tilføjelse er muligheden for at skrive på skærmen med den medfølgende trådløse pen.

i første øjekast kan det forekomme at være en ligegyldig feature, og for de af os som køber en fladskærm alene for at se film og TV på, bidrager den da heller ikke med meget. Der er dog tale om reel nytænkning og tilføjelsen af skrivemuligheden har ikke haft nogen væsentlig betydning for prisen på skærmen. Har man fra tid til anden behov for at arbejde med slides på en storskærm og i den forbindelse glæde af at kunne notere på dem eller tegne skitser, så er den nye mulighed faktisk rigtig smart.

Sammenlignet med priserne på de smartboards som står ubenyttede hen i en ubegribelig stor mængde offentlige og private mødelokaler, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at en 65″ ST60 kan blive et kæmpe hit i den professionelle verden. At de mange statiske billeder til præsentationsbrug vil give udfordringer med burn-in er en anden sag, som jeg vender tilbage til nedenfor.

Implementeringen af skrivefunktionen er blandt de bedste Panasonic har lavet. Pennen skal parres med skærmen, og tændes herefter på en knap i den ende. Herefter kan et TV signal fryses på skærmen blot ved at trykke pennen mod skærmen. Alternativt kan benyttes slides fra en USB disk, eller via HDMI fra en ekstern kilde (som dog ikke må være HDCP beskyttet, så DVD/Blu-ray film er udelukket). Det er herefter enormt simpelt at skrive på skærmen, og pennens præcision er rigtig god.

Når man er færdig med skrive eller tegne, kan man gemme det samlede billede på en USB disk eller et SD kort.

Menuer

Hvis du har set et Panasonic TV før vil menuerne virke fuldstændig som de plejer. De har den klassiske opbygning med hovedmenu i venstre side, som kan udvides i flere nivauer til højre. Det er en opbygning jeg altid har syntes godt om, og som er let at gå til. Det er dog ved at være tydeligt, at denne struktur med tiden bliver problematisk i takt med at skærmene får flere og flere indstillingsmuligheder. Med de mange ekstra muligheder i ST60 når man så langt ned i menuhierarkiet at man kan have svært ved at beholde overblikket.

Skulle man have behov for at kalibrere sit ST60 vil man opleve at menuen kun forsvinder i ganske kort tid mens man justerer de enkelte indstillinger. Det er i praktisk ganske irriterende, men har ikke betydning for almindelig brug at skærmen. For GT60, VT60 og ZT60 kan man i stedet benytte Viera Remote 2, som under alle omstændigheder gør det langt bedre.

På et enkelt område er menuopbygningen ikke særlig intuitiv. Hvis man ved skærmens første installation har valg at benytte DVB-T antenne og se terrestrisk TV, så er det ganske simpelt. Hvis man derefter ønsker at tilføje analoge TV kanaler eller DVB-C, så skal man ind under DVB-T menuen for at sætte disse op. Det er mildest talt ikke hvad man ville forvente, og en separat menu til opsætning af kanaler ville gøre det noget lettere.

Valgfri startskærm

Panasonics bidrag til innovation på området for Smart TV er deres konfigurerbare startskærm, som endnu ikke er set i tilsvarende gennemtænkt omfang fra nogen anden producent.

Det var med lidt blandede følelser at jeg indstillede min startskærm ud fra en af de tilgængelige skabeloner. Funktionen er virkelig smart implementeret, og meget let at arbejde med. Du har mulighed for at vælge en af de prædefinerede startskærme (livsstil vist nedenfor), eller designe din egen fra grunden af.

Hvis du vælger at designe din egen startskærm er der en del skabeloner at vælge fra, og du kan selv vælge hvor stor en del af startskærmen TV billedet skal udgøre, og hvor meget der skal afsættes til informationsvinduer eller apps. Hvis man føler for det kan man sætte et baggrundsbillede ind på startskærmen, valgt fra nogle medfølgende muligheder eller fra et selvvalgt billede gemt på eksempelvis et SD kort.

Man kan definere en lang række startskærme og det er meget simpelt at bede skærmen om at starte op i et af dem i stedet for fuldskærms TV billede. Vi har endnu ikke testet funktionerne på de dyrere modeller med indbygget kamera, men ud fra løfterne på CES, kan GT60/VT60 med det indbyggede kamera genkende den person som sætter sig foran skærmen og derved vise en forvalgt individualiseret startskærm.

Og her kommer ambivalensen så på banen. Jeg kan godt se hvordan en stor flok japanske ingeniører har givet hinanden high-five i respekt for et imponerende stykke teknologi i et konsumprodukt, men er det reelt noget som skaber merværdi i et TV? Så snart jeg havde testet funktionen med startskærm tilstrækkeligt af, indstillede jeg TV’et til at starte op i fuldskærms TV. Det er ikke en funktion jeg ser mig selv bruge under nogen omstændigheder, uanset hvor smart den så er implementeret.

Mit TV bliver brugt til at se de programmer jeg på det givne tidspunkt ønsker at se, og jeg har ikke interesse i at blive forstyrret mere end højst nødvendigt. Der er dog næppe nogen tvivl om at vi i høj grad bevæger os mod muligheden for at lade TV signalet være en integreret del af en samlet portal som kan opdatere os om nyheder, tweets og statusopdateringer på Facebook.

Smart TV og apps

I 2013 tager Panasonic også et skridt frem på deres Smart TV platform. Fra at være helt separate dele, hvoraf hver del skulle startes for sig, har Panasonic taget en side ud af Samsungs manual og samlet en del af funktionaliteten i noget som minder meget om Samsungs Smart Hub fra sidste og forrige år. Medieafspilleren, webbrowseren og de forskellige apps er nu samlet ét sted. Det gør det lettere at finde rundt i de forskellige muligheder, men bag grænsefladen er der ikke sket det helt revolutionerende i ST60 modellen.

Hvis du ikke er tilfreds med de små programmer som TX-P50ST60 leveres med, kan du fra Viera Market installere yderligere programmer. Og her går det helt galt med ST60. For at få lov til at installere min højtelskede app Cinetrailer er det en forudsætning, at man opretter sig som bruger. Brugerregistreringen foregår på engelsk, hvilket i sig selv kan være problematisk for TV ejere som har købt deres skærm i tiltro til at det var en dansk model med dansk menustyring.

Men det bliver værre endnu 🙂

Når man kommer til den engelske brugeroprettelse bliver man præsenteret for nedenstående skærmbillede med den lidet attråværdige opgave at taste email, dobbelt password og dobbelt pinkode ind med den sin fjernbetjening. Hvis ikke man på dette tidspunkt har en mobiltelefon eller tablet koblet til med et ordentligt tastatur bliver det en temmelig besværlig opgave, da man skal tjekke at man taster det rigtige ind, men ikke får vist hvad man taster som password og pinkode.

Det er mig ubegribeligt at det ikke er lykkedes at finde en mere smidig metode til at oprette brugere, og det er fuldstændig utilgiveligt, at det kræver brugeroprettelse for at gøre noget så simpelt som at installere en gratis app, der har været standard på Panasonics TV i flere år. Det lykkedes mig i øvrigt ikke at finde noget sted hvor jeg kunne logge ud fra min konto, efter jeg var logget ind, og der var ikke nogen mulighed for at taste sin email adresse og så få tilsendt sit password. Denne funktion fandt jeg dybt nede på Panasonics hjemmeside (tak til Google).

Ovenstående er ganske vist kun problematisk i den første periode til man har oprettet sig og logget ind, men for brugere, som ikke er vant til at operere med Smart TV og brugeroprettelse på deres fjernsyn vil det helt sikkert afholde dem fra at komme videre. Det er lige så usmidigt og amatøragtigt lavet som brugeroprettelsesfunktionen på Samsungs 2012 modeller – og det er ganske enkelt ikke godt nok. Særligt ikke hvis man forudsætter en konto for at installere apps.

Når først man er logget ind er det dog ganske simpelt at installere nye apps og flytte rundt på dem der er installeret.

Traditionen tro er der en fuldt funktionel (-Flash) browser indbygget, og den er basalt set lige så irrelevant som på alle andre TV. I praksis er den udbrugelig hvis man ikke benytter en form for touchscreen remote, som eksempelvis en smartphone eller en tablet. Sidder man alligevel med en smartphone eller en tablet er man bedre tjent med at bruge browseren i den.

Medieafspilning

Medieafspilning fra ekstern USB disk og NAS fungerede upåklageligt. Historisk set har Panasonic ikke altid været på linje med de bedste til afspilning af film, men i dette tilfælde fløj afspilleren igennem det udvalg af filer (hovedsageligt HD materiale i 720P og 1080P) vi testede med. Mulighederne for at pause og spole er tilfredsstillende, uden dog at være på niveau med en selvstændig mediestreamer specifikt udviklet til formålet.

PVR  / Timeshift

Man kan ikke optage TV på Panasonics ST60 plasma TV. Jeg gentager.. man kan ikke optage TV på Panasonics ST60 plasma TV. Da jeg første gang læste mig til dette troede jeg at det måtte bero på en fejltagelse, da sidste års ST50 model havde muligheden for at tilslutte en ekstern USB harddisk og optage TV direkte ned på den til senere afspilning. Muligheden for at sætte live TV på pause mens man laver mad eller taler i telefon var også en meget værdsat feature på ST50.

Udeladelsen af optagefunktionen er nok det største svage punkt ved ST60, da kunder i dette segment normalt vil forvente at man kan optage TV på en ekstern disk. Jeg er ikke kommet til anden logisk forklaring end at Panasonic har ønsket at gøre GT60/VT60 modellerne mere attraktive i en salgssituation hvor panelegenskaberne for de forskellige modeller er stort set ens. Hvis billedkvaliteten (som anført af Panasonic) er på niveau med VT50, og designet er så pænt som tilfældet er, kunne det blive svært at sælge andet end ST60, og det er jo ikke deres pengene ligger. Der er altså sandsynligvis tale om en bevidst strategi for at sikre at der reelt er en differentiering mellem de forskellige serier i Panasonics 2013 line-up.

EPG – Electronic Program Guide

Programguiden liger sig selv fra de sidste mange år. Der er ikke kommet noget væsentligt nyt til, men i det store hele fungerer den også som den skal, og det er generelt ikke meget de forskellige skærmes EPG skifter fra år til år.

 eHjælp

eHjælp er en indbygget manual som beskriver de forskellige indstillingsmuligheder i skiftende detaljeringsgrad. Indbygning af en komplet manual på denne vis er en rigtig god ide, særlig i takt med at den medfølgende papirmanual bliver mindre og mindre. En online manual har også den fordel at den kan opdateres løbende, så den altid passer med den installerede firmware og er opdateret med de bedste mulige informationer. Problemet er at funktionen aldrig bliver bedre end den vejledende tekst som producenten vælger at lægge ind, og her står det skidt til.

Den største fordel ved en on-screen manual er at du har mulighed for at lave gode beskrivende og vejledende tekster om de enkelte emner uden at være begrænset af at manualen skal holde sig indenfor et vist antal A5 sider. Den mulighed er ikke udnyttet her, og på helt traditionel vis indeholder eHjælp hovedsageligt en liste over de forskellige indstillinger og deres mulige tilstande, men ingen brugbar forklaring om hvordan de virker. Til forsvar for Panasonic skal det selvfølgelig nævnes at ingen af konkurrenterne gør det bedre. Det er mig dog stadig ubegribeligt at man ikke kan finansiere en ordentlig manual for en TV serie man kommer til at sælge flere hundrede tusinde eksemplarer af.

Endnu et nyt tiltag er stemmestyret vejledning, som kan give en vejledning i de forskellige funktioner med tale. Det kan være sjovt nok med nye funktioner, men reelt set er det en ganske ubrugelig funktion, og den installerede kvindestemme lyder forfærdeligt. Behovet for stemmevejledning kan give mening for svagtseende i rigtig mange sammenhænge, men det er svært at se at TV er et af dem. På AV Blog glæder vi os dog til vi som på en god GPS navigeringsenhed kan installere vores egne stemmer og få stemmevejledning af Arnold og Yoda.

Støj (panelstøj og blæserstøj)

Lad det være sagt med det samme – du kan ikke bruge min vurdering af støjniveauet på et ST60 til særlig meget. Gennem de seneste år har jeg haft utallige plasma TV med og uden blæsere hjemme, og uanset om jeg har kunnet høre dem eller ej, så har det aldrig generet mig nok til at være en dealbreaker. Lydfølsomhed er så personligt at man man blive underholdt i timevis på diskussionsfora hvor brugerne kan gå fra ikke at kunne høre det mindste til at støjen overdøver TV lyden ved normal volumen.

ST60 er passivt kølet og har ikke indbyggede blæsere. Det betyder at den eneste kilde til støj er den summen som høres fra panel og strømforsyning, og som stiger i niveau jo mere lys skærmen skal generere. Støjniveauet var så tæt på hvad vi har oplevet på tidligere Panasonic skærme, særligt ST50, at denne godt kan bruges som referenceramme. Med andre ord: Hvis du har haft eller set en ST50 og fundet at den støjede for meget til at du kunne acceptere det, så vil du sikkert opleve det samme med ST60. Tilsvarende gælder, at hvis du har haft et plasma TV før og er bekendt med at panelet summer lidt og ikke har været generet af det, så vil du næppe heller have problemer med denne skærm.

Jeg var ikke på noget tidspunkt generet af støj fra den testede 50 tommer model i daglig brug, men ved helt hvide testbilleder uden lyd på er det tydeligt at der er et vist niveau af plasma buzz.

Lydkvalitet

Panasonic har beholdt deres “8 Train Speakers” fra sidste års modeller og de to enheder er igen suppleret med en “subwoofer” på 3″. Om det skyldes kabinettets ændrede udformning eller andet er uvist, men lyden har ikke helt samme klarhed som det var tilfældet på ST50 og VT50 modellerne, hverken i deres 50 eller 65 tommers udgaver.

Lydgengivelsen er generelt på niveau med de fleste fornuftige fladskærme, uden helt at nå det neutrale niveau vi kender fra Samsungs fladskærme. Til gengæld gør den indbyggede “subwoofer” en reel forskel, og der er lidt mere hug i bunden på Panasonics TV end de fleste tynde konkurrenter.

Panasonic Plasma txp50st60 lyd frekvenskurve

Hvis man vil have bedre lyd end den indbyggede (og det vil man!) så er mulighederne begrænset til hovedtelefonudgangen, den proprietære SCART adapter, eller den optiske SP/DIF udgang. Benytter man sig af den digitale udgang er det muligt at forsinke lyden med op til 200 ms. i 10 ms. intervaller. Desværre giver det ikke mulighed for at lave den omvendte forsinkelse af billedet, som man  kan på de bedste Samsung skærme.

Strømforbrug

Jeg testede den 50 tommer store TX-P50ST60 med vores normale videosekvens og målte følgende strømforbrug.

Tilstand

Strømforbrug (effekt)

Standby  0,3 watt
Normal indstilling  133 watt
Biograf indstilling  214 watt
Kalibreret True Cinema indstilling  210 watt

Det er en interessant observation, at der faktisk ikke er stor forskel på strømforbruget i forhold til de større modeller vi testede sidste år. En stor del af strømforbruget går til alle de basale funktioner, så det bliver ikke uforholdsmæssigt meget dyrere at anskaffe en 65″ i stedet for en 50″.

På samme måde som tidligere kan vi se, at der trækkes klart mindst strøm i Normal indstillingen, faktisk en del mindre end de 180 Watt som Panasonic selv opgiver. Det passer meget godt med at Panasonic har været nødt til at skrue ned for en del af de strømslugende indstillinger for at kunne få presset ST60 ned i energiklasse C. Skal man have mere blæs på (alle andre indstillinger bruger mere strøm) så skal man ud af normal indstillingen.

Billedkvalitet og indstillinger

Årets ST60 serie er betydelig opgraderet sammenlignet med selv sidste års modeller når det drejer sig om kalibreringsmuligheder og avancerede indstillinger. Selv i denne billige serie er der blevet plads til et CMS (Color Management System) for de tre primærfarver, 10 punkters justering af både gamma og hvidbalance (hver for sig) samt en lang rækker andre mere eller mindre unødvendige indstillingsmuligheder.

Panel luminansindstilling

Som noget nyt i år har vi fået muligheden for selv at bestemme hvor hårdt vi vil køre panelet ved at justere på panelets drive mode. Der er tre indstillingsmuligheder, Mørk, middel og lys. Indstillingen påvirker det maksimale lysoutput fra skærmen, og kan således hjælpe med at finde en lysstærkt indstilling som kan kæmpe godt mod udefrakommende lys. De amerikanske Panasonic plasma skærme har haft valgmuligheden i tidligere generationer og vi savnede den sidste år, da særligt VT50 var betydeligt begrænset i sit maksimale lysoutput.

Luminansindstillingen påvirker heldigvis ikke sortniveauet, så selv ved højeste luminansindstilling holder skærmen et fantastisk sortniveau (mere om det nedenfor). Til gengæld bliver billedets gamma påvirket af indstillingen, og i den lyseste indstilling er det i praksis ikke muligt at opnår en brugbar gamma, selv med  den avancerede gammaindstilling. Det forekommer også at den højere  lysstyrke sker på bekostning af gråtonerne, da der er mere støj i billedet i form af dithering i højeste lysoutput.

Heldigvis gør det ikke spor, for selv i laveste indstilling (mørk) er ST60 i stand til at levere rigelig lys i langt de fleste situationer. Efter at have prøvet en masse forskellige muligheder af med de forskellige indstillinger blev resten af testen foretaget med indstillingen “mørk”.

For at give et indblik i hvordan en 50 tommer udgave af skærmen reagerer på stigende lysoutput over hele skærmen lavede jeg et sæt målinger i hver af indstillingerne hvor skærmen er dækket af skiftende mængde hvid, fra 5 % til 100 %. Som det fremgår, er der ingen forskel på hvor meget lys de forskellige indstillinger sender ud, når hele skærmen er fyldt med hvid (80 % til 100 % af skærmen). Det fremgår også, at der er meget stor forskel på hvor meget lys der udsendes jo mindre del af skærmen der er hvid, afhængig af hvilken indstilling man benytter. Umiddelbart ønsker vi at lysoutputtet bør være så stabilt (vandret) som muligt, dog uden samlet set at være for lavt.

Af ovenstående kan man ydermere læse, at meget lyse elementer som kun fylder en lille del af skærmen vil have et meget højere lysniveau i normal eller dynamisk indstilling. Det må på den baggrund også forventes at normal og dynamisk vil være de to indstillinger som giver størst risiko for Image retention og burn-in (se mere nedenfor).

Adaptiv gammaregulering

Adaptiv gammaregulering er i stort set alle henseender uhensigtsmæssigt på en plasmaskærm. Panelets ABL (Automatic Brigtness Limiter) funktion gør i forvejen at der er forskel på hvor kraftig lysoutputtet er afhængig af billedindholdet. Hvis man derudover indfører en signalbehandling som hele tiden ser på billedet og justerer på gammakurven afhængig af billedindholdet, er man nærmest garanteret at få nogle mærkelige skift i billedet som distraherer, og selv i bedset fald vil det ikke give nogen mærkbare fordele.

Sort-udvidelse

Det er ikke umiddelbart åbenlyst hvad en sort-udvidelse gør ud fra fjernsynets egen beskrivelse af funktionen, og derfor kan det også være svært at vurdere hvilken indstilling der passer bedst.

I praksis er sort-udvidelse en lokal justering af gammakurven i den mørkeste del af billedet som kan fremhæve eller skjule skyggedetaljer. Jo højere man sætter indstillingen jo langsommere kommer skærmen ud af sort, og gammaen bliver højere i den lave ende af skalaen.

Som udgangspunkt er det ikke en funktion som burde være nødvendig på en plasmaskærm, men i praksis viste det sig at være en ganske brugbar indstilling i kombination med skærmens forskellige prædefinerede gammaindstillinger. Jeg fandt den bedste kombination for den konkrete skærm ved at beholde skærmen i gamma 2,2 som er standard, og så tilføje sort-udvidelse på niveau 6. Det resulterede i en gammakurve som samlet set hænger godt sammen, uden at jeg skulle arbejde med 10-punkter indstillingen.

1080 Pixel Direct

1080 Pixel Direct er tiltænkt at bevare så stor en del af originalsignalet som muligt når skærmen modtager et 1080P24 signal, og skulle lukke ned for al unødvendig signalbehandling. I praksis så det hverken i daglig brug eller på testbilleder ud til at gøre nogen positiv forskel. Til trods for at funktionen burde være en positiv forbedring lod jeg den være slået fra i løbet af testen. Der var eksempler hvor det så ud til at den tilføjede lidt støj til billedet i form af ekstra “skarphed”.

Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i standard indstilling (Out of Box)

I Normal indstillingen genkender vi farvegengivelsen som vi så den på ST50 sidste år. Farverne er overmættede og alt for intense. Der manifesterer sig tydeligt i billedet, hvor alle ser rødmossede eller ser ekstra solbrændte ud. Jordbær og modne tomater får et nærmest surrealistisk lækkert rødt skær, og en fodboldbane er tæt på at være selvlysende neongrøn. Farveintensiteten er endnu mere opskruet end den var på ST50 og generelt kan det ikke anbefales at benytte normalindstillingen, hvis man er interesseret i noget som minder om det der har været tiltænkt at du skulle se.

Hvidbalancen er skævvredet i retning af et blåstik, men som det var tilfældet på sidste års model, så er det faktisk et ganske mildt blåstik for en standardindstilling, og hvidbalancen er meget jævn, så det er begrænset hvor stor skade det gør i praksis. Det er helt klart farvegengivelsen og ikke hvidbalancen som er den største synder i normal indstillingen.

Hvis man kaster et blik på vores gamma måling i normal indstilling i ST50 testen kan man ikke fortænkes i at mistænke os for at genbruge måleresultaterne fra år til år. Gammakurven for ST60 er ganske enkelt skræmmende lige den for ST50, inklusive knækket omkring 50 % intensitet. Kurven viser at Panasonics plasma fladskærme i normal indstilling kommer alt for hurtigt ud af sort, og derved lægger meget vægt på at vise det som skulle have været skyggedetaljer med alt for meget intensitet.

I praksis giver det et lidt udvasket billede med mindre opfattet kontrast, særligt hvis man ser TV om aftenen med dæmpet belysning.

Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i optimal indstilling

Vores TX-P50ST60 havde flere brugbare indstillinger, og det var ikke ubetinget klart hvilken af de forskellige muligheder som var bedst i alle tilfælde. Biograf indstillingen er næsten lige så overmættet som normal indstillingen, men med meget mere korrekt farveintensitet, hvilket giver et samlet set bedre resultat.

Hvis man vil have den mest korrekte indstilling på flest mulige punkter uden at lave en kalibrering, så er det dog True Cinema som skal benyttes. True Cinema er det som minder mest om THX indstilling på de skærme hvor man ikke har kunnet retfærdiggøre licensbetalinger til THX. Afvejningen mellem at benytte Biograf og True Cinema indstillingen er dog så hårfin, at jeg klart vil anbefale at man prøver sig frem og ser hvilken af de to muligheder man finder mest behagelig.

Farvegengivelsen i True Cinema er en smule undermættet i den grønne primærfarve, hvilket ikke er optimalt, og ikke på niveau med ST50. Det er dog stadig det bedste samlede kompromis, og det er en begrænset undermætning der er tale om.

Panasonic_TX-P50ST60_color-gamut_True-Cinema

Hvidbalancen i True Cinema er pæn for en standardindstilling, men har et svagt grønstik i de mørkere områder som godt kan anes, hvis man kigger efter det. Samlet set er det dog tæt på at være udenfor hvad vi kan opfatte med det blotte øje.

Gamma er stadig en smule for lav i forhold til hvad vi gerne ser i et TV som skal benyttes til film og serier i god kvalitet i afdæmpet belysning, og ikke helt på niveau med ST50. Til daglig brug er det dog helt acceptabelt.

Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i kalibreret tilstand

Kalibreringsmulighederne på ST60 inkluderer som anført muligheden for at kalibrere primærfarverne (rød, grøn og blå), men ikke sekundærfarverne (cyan, magenta og gul). Det giver mulighed for en ganske præcis farvegengivelse, som er bedre end nogen af standardindstillingerne. Et par hurtige klik gav nedenstående resultat, som vil kunne forbedres yderligere, hvis man giver sig tid til at korrigere for de interaktioner der er mellem de forskellige indstillinger. Overordnet set er gengivelsen så præcis at man ikke vil kunne adskille det fra referencefarver. Brugen af farvejustering ser ikke ud til at give negative konsekvenser i billedet (som det var tilfældet på VT30).

Panasonic_TX-P50ST60_color-gamut_True-Cinema

Hvidbalancen kan kalibreres i både 2 punkter og 10 punkter, og det er muligt at starte med en 2-punkts kalibrering og herefter finjustere i 10 punkter. Jeg behøvede ikke mere end en simpel justering af de to punkter for at opnå nedenstående tilfredsstillende resultat. I en realistisk kalibreringssituation vil man altid benytte 10-punkts justeringen til at få særligt de mørke områder endnu tættere på balance, men for alle praktiske gøremål er resultatet af en 2-punkts justering ikke synligt forskelligt fra referencen.

Gammajustering kan ske ved foruddefinerede indstillinger (eksempelvis 2,2 2,4 eller 2,6) eller ved at justere gammakurven detaljeret i 10 punkter. Brugen af 10-punkts justering er en iterativ proces som kan tage noget tid (men bestemt være besværet værd). I stedet valgte jeg at starte i den forudindstillede gamma på 2,2, som var pænt lineær, men kom for hurtigt ud af sort og derved manglede lidt kontrast. Kombineret med indstillingen for sort-udvidelse, som er en specifik gammajustering i den mørke del af billedet, endte det samlede resultat med at være rigtig pænt – med en minimal arbejdsindsats.

Lysafvisning, refleksioner og sortniveau (MLL)

Et af de områder hvor ST60 adskiller sig væsentligt fra ST50 er det skærmfilter som minimerer udefrakommende lyd i at blive reflekteret fra skærmen eller udbløde kontrasten. På CES lovede Panasonic, at ST60 ville have det samme filter som VT50 og dermed en performance på samme niveau. Det holder ikke helt i praksis og VT50 er stadig lidt bedre til at undertrykke udefrakommende lys. ST60 er dog en meget klar forbedring i forhold til sidste år, og resultatet er at skærmen i praksis sagtens kan bruges i et veloplyst lokale i dagtimerne. Jeg vil dog stadig afholde mig fra at købe en plasma skærm til lokaler med direkte lysindfald.

Sortniveau

Allerede sidste år formåede Panasonic at nå et uhyrligt lavt sortniveau, som var medvirkende til at 2012 modellerne generelt blev modtaget verden over som værende blandt de bedste filmformidlere på markedet. Årets modeller er blevet en smule bedre.  Sortniveauet på ST60 svarer til hvad vi målte på VT50, som igen har det laveste sortniveau vi har målt på en fladskærm man rent faktisk kan købe.

Hvis man primært benytter sin fladskærm til at se film (eller velproducerede TV-serier) under lyskontrollerede forhold er sortniveauet stadig yderst vigtigt. Den høje kontrast man kan opnå med et så lavt sortniveau giver billedet en tredimensionalitet og dybde som er svær at opnå med en lavere kontrast. Med ST60 er sortniveauet så lavt, at de fleste måleinstrumenter slet ikke kan måle det, og i praksis vil man med blot en smule lys i lokalet ikke kunne skelne en tændt skærm med sort billede fra en slukket skærm.

Indstilling

Sortniveau sort skærm

Sortniveau ANSI skakbræt

Dynamisk

0,007 Cd/m2

0,011 Cd/m2

Normal

0,006 Cd/m2

0,010 Cd/m2

Biograf

0,006 Cd/m2

0,011 Cd/m2

True Cinema

0,005 Cd/m2

0,010 Cd/m2

Brugerdefineret

0,005 Cd/m2

0,009 Cd/m2

Paneluniformitet, grønne plamager og lyse striber

Da der er tale om en plasmaskærm er vi ude over de værste uniformitetsproblemer som oftest skyldes ujævn bagbelysning på LCD/LED TV.

Plasma TV kan dog i nogle tilfælde også lide af uensartet gengivelse hen over hele panelets flade. I 2011 havde en række plasmaskærme en udfordring med et svagt grønligt skær formet som organiske pletter, som blev betegnet som green blobs. Sidste års modeller har i enkelte tilfælde haft et fænomen med nogle lidt lysere områder der fremstod som striber ned af skærmen.

Ingen af delene har vi observeret på nogen af Panasonics 2013 modeller. Det testede TX-P50ST60 havde en meget flot homogen gengivelse, og det samme har været tilfældet for de resterende 2013 modeller vi har set.

Line bleed

Line bleed er et tilbagevendende problem på plasma TV uanset fabrikant. Den letteste måde at forholde sig til fænomenet er ved at se på nedenstående billede taget af vores 50 tommers ST60. Hvis man følger den hvide og sorte bjælke ud mod højre, kan man se en misfarvning af den grå baggrund, som er det essentielle problem med line bleed.

Line bleed eksisterer (som billedet dokumenterer) stadig. Det ser ud som om problemet er mindsket yderligere en smule fra sidste års modeller, men ikke i væsentligt omfang. I praksis er det dog meget sjældent noget som fremstår ved almindelig brug, og jeg betragter det ikke som noget væsentligt problem. Det er dog værd at bemærke, at hvis man har været generet af line bleed før, vil man nok stadig blive det med dette fjernsyn.

False contouring og dither støj ved bevægelse

Vi har tidligere skrevet udførligt om Dynamic False Contouring (DFC) i vores test af Panasonic VT30, Panasonic ST50 og Panasonic VT50.

DFC er ikke et problem de fleste bemærker, men hvis man først har set det, og er følsom for det, kan det være ganske generende for filmoplevelsen. Efter min opfattelse er DFC et undervurderet problem, som meget sjældent bliver omtalt i anmeldelser. Dette skyldes til dels at det er et fænomen som i praksis er begrænset til europæiske TV, da fejlen opstår som følge af den drive mode som benyttes til at vise 50 Hz. materiale.

Beklageligvis er vi endnu ikke sluppet af med de dynamiske konturer endnu. Niveauet er på linje med hvad vi oplevede på VT50 modellen, og en smule mindre end på ST50. Da det som anført er et problem som langt de færreste vil opdage kan det måske betale sig at tage sig lidt tid i den butik man vil købe sin skærm i for at se om det er noget man bemærker. Den bedste måde at fremprovokere de forskelligt farvede konturer er ved at bevæge øjnene hurtigt hen over skærmen mens der er en person i billedet (hudfarver er notorisk gode til at fremvise det).

Forforspor – Phosphor trails

Årets ST serie benytter samme fosfor til at generere billedet som ST modellerne fra sidste år, og der er den samme grad af fosforspor som der var på sidste års Panasonic Plasma TV. Det er ikke svært at fremprovokere fosforspor, særligt på sort/hvid materiale, men idaglig brug er det ikke noget som har generet overhovedet.

Image retention

Retention og burn-in er ofte diskuterede udfordringer med plasmaskærme.

Image retention manifesterer sig ved en lysere “efterglød” på en ellers mørk skærm, som kan påvirke billedkvaliteten i mørke scener. “Eftergløden” ses oftest hvor der har været meget lyse billedelementer som eksempelvis undertekster eller TV stationernes lyse logoer. På den testede TX-P50ST60 oplevede jeg ikke image retention på noget tidspunkt overhovedet.

Jeg forsøgte at fremtvinge fænomenet ved at vise et ganske lille rektangel med fuld lysstyrke på en sort baggrund i 7 minutter for herefter at se om det lille lysende område ville efterlade en efterglød. Nedenstående grafer viser måling af det samme lille område af skærmen under forsøget. Bemærk hvordan skærmen efter 5 minutter med et statisk billede langsomt begynder at sænke lysstyrken, netop for at modvirke retention og burn-in.

På graf nummer to har jeg skåret Y-aksen til, så vi kan følge med i hvordan sortniveauet på det lille område udvikler sig. Til at starte med holder skærmen et sortniveau omkring 0,006 Cd/m2. Så viste jeg det lille lysende rektangel midt på skærmen i den dynamiske indstilling, hvilket resulterede i 5 minutter med et output på lige under 350 Cd/m2 (MEGET kraftigt). I det øjeblik jeg erstattede det lyse rektangel med en sort skærm gik der ikke mere end et par sekunder før vi var helt tilbage på 0,006 Cd/m2. Det lykkedes altså ikke at fremprovokere skyggen af retention.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at retention findes, og er konstateret på tidligere modeller, så det må antages at det vil kunne være tilfældet også på ST60.

Burn-in

Burn-in er den omvendte problemstilling af retention. Burn-in manifesterer sig ved at et område af skærmen er blevet brugt/slidt mere end resten af skærmen, og derfor har en lidt lavere lysstyrke. I praksis opleves det som “sorte skygger” der hvor skærmen er blevet slidt uforholdsmæssigt meget. Det er oftest TV stationernes kraftig lysende logoer som brænder fast fordi de vises på skærmen i meget lang tid af gangen uden mange pauser, afhængig af hvad man ser på sit TV. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at burn-in i praksis ikke vil opstå hvis man kun ser film og serier fra DVD, Blu-ray og stremingtjenester.

Lad os slå det fast en gang for alle: Burn-in eksisterer og er ikke et fænomen der hører fortiden til, hvad man ellers kunne forledes til at tro hvis man hører butikssælgerne eller læser de fleste anmeldelser af plasmaskærme. Hvis du skal bruge din skærm som computermonitor eller ofte har den kørende i timevis dagligt som baggrundsunderholdning, så er en plasmaskærm nok bare ikke det rigtige køb for dig. Hvis man derimod blander sit indhold fra fysiske medier, streaming og TV fra forskellige kanaler, så er den praktisk risiko for at få synlig indbrænding relativt lille.

For at mindske risikoen mest muligt vil jeg altid anbefale, at man “indkører” en ny plasmaskærm ved at vise statiske “break in” billeder som fylder hele skærmen i et par hundrede timer før man tager sit nye TV i brug for alvor. På recordere.dk kan man hente et sæt gratis still billeder som kan køre i loop så man ikke skal bruge tid på det selv. Husk kun at benytte tstbillederne som fylder hele skærmen.

Det kan måske virke lidt overdrevet at man skal ud i den slags øvelser med et helt nyt TV, men det mindsker risikoen for permanent indbrænding markant, og det er i virkeligheden ikke anderledes end at et par nye lædersko ofte skal gås til før det passer helt perfekt. Der er i øvrigt ikke væsentlig forskel på plasma TV fra Samsung og Panasonic på dette område.

Global dynamisk kontrast, dynamisk gamma, floating blacks

Siden Panasonic ved introduktionen af VT30 havde alvorlige udfordringer med en dynamisk gamma som gav synlige skift i hvor lyse skyggeområder fremstår er det et fænomen vi har testet for. I 2011 fik Panasonic løst problemet fuldstændig med en softwareopdatering, og det blev ikke genintroduceret i 2012. Samsung har udvist problemet i skiftende grad i deres 2011 og 2012 plasma modeller. ST60 udviser heldigvis ikke skyggen af problemer på dette område. Sort er sort og bjælkerne i top og bund af en Cinemascope film er lige sorte uanset hvilket indhold filmen viser.

For at visualisere hvordan sortniveauet påvirkes af resten af billedets indhold målte vi en sort skærm, som vi gradvist gjorde mindre og mindre for at se hvornår sortniveauet blev påvirket af at hele den omkringliggende del af skærmen var fyldt med hvid. Som det kan ses, er der en minimal stigning i sortniveau da den sorte del af skærmen var nede at fylde 35 %, og en yderligere stigning herefter. Det er også dette som er baggrunden for at sortniveauet altid bør måles både på en sort skærm og på et skakbrætslignende testbillede som indholder både sorte og hvide dele.

Betragtningsvinkel

Ved at fremvise målinger af farvegengivelsen for det testede fladskærms TV fra en 45 graders vinkel risikerer vi igen at blive beskyldt for at genbruge vores målinger. Realiteten er at den horisontale betragtningsvinkel på Panasonics plasma TV er så god, at det nærmest er umuligt at skelne mellem billedet set fra en rimelig skarp vinkel og direkte på.

Ved at sammenligne nedenstående billeder som er målinger fra en 45 graders horisontal betragtningsvinkel i de kalibrerede indstillinger med målingerne ovenfor vil det fremgå at de er basalt set ens. Som det fremgår at vores test af LED TV, er det ikke nogen selvfølge at billedet forbliver mættet og farvekorrekt.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at en af konsekvenserne af det forbedrede filter er at den vertikale betragtningsvinkel er væsentligt indskrænket. Det er ikke noget som har betydning i praksis, men hvis man monterer skærmen over en kamin, eller stiller den på gulvet, så risikerer man at det påvirker billedkvaliteten. Det er i øvrigt meget tydeligt, hvis man betragter skærmen fra en stående position tæt på.

 

Signalbehandling og bevægelseshåndtering

Deinterlacing og  opskalering (scaling)

Panasonic har for et par år tilbage været lidt bagud for konkurrenterne når det drejede sig om at deinterlace et normalt TV signal, og opskalere det til panelets opløsning på 1920*1080 punkter. Den kritik er ikke længere berettiget. Deinterlacing af filmmateriale er nu på højde med konkurrenterne og opskaleringen er på linje med de fleste bedre TV producenter. Skærmen klarede fint at komme igennem vores 2:2 og 3:2 deinterlacingtest af filmmateriale og klarede sig ligeledes flot ved deinterlacing af videokilder.

Motion resolution (billedopløsning ved bevægelse)

Traditionen tro er en af plasma skærmenes styrker at beholde nærmest den fulde opløsning i signalet mens billedet bevæger sig på skærmen. På dette område falder LCD/LED igennem og ender med et meget sløret billede, hvis ikke man aktiverer et eller flere af de billedbehandlingskredsløb som kan være ødelæggende for filmoplevelsen.

For at teste skærmens evne til at beholde opløsningen selv når billedet bevæger sig, betragter vi nogle særlig skærmbilleder med meget tynde linjer som nærmer sig mere og mere hinanden. Hvis skærmen kan vise de tyndeste striber med det tyndeste mellemrum uden af sløre billedet ud har det den fulde opløsning på 1080 linjer. I praksis klarer ST60 at opløse omkring 800-900 linjer før billedet bliver for sløret. Hvis man aktiverer Intelligent Frame Creation (IFC) på minimum øges opløsningen til de fulde 1080 linjer. Aktiveringen af IFC kan medføre genere i oplevelsen af bevægelse, men i praksis oplevede jeg det ikke som noget problem at have IFC på minimum indstillingen ved normalt kildemateriale. På enkelte testbilleder kunne der dog konstateres lidt artefakter i billedet med IFC slået til.

Input lag

Kortene på bordet: Måling af input lag er en tidskrævende og besværlig proces. Panasonics skærme har de sidste mange år været meget ensartede i den tid det tager fra skærmen modtager et billedsignal til det vises på skærmen. Input lag har generelt ligget i omegnen af de 30 ms. når de overflødig billedbehandlingsfunktioner er slået fra. På den baggrund undlod jeg at gå i gang med at måle input lag på ST60 i år.

Efterfølgende har jeg kunnet konstatere, at David MacKenzie fra HDTVtest.co.uk (blandt de mest respekterede TV anmeldere i verden), har målt input lag på en 42 tommer ST60 til mellem 47 og 62 ms. Det er i den meget høje ende af skalaen for en plasmaskærm, og er nok til at det vil kunne påvirke oplevelsen til konsolspil. Hvis planen er at bruge skærmen til gaming er der altså grund til at overveje sidste års model ST50 eller dette års GT60, som klarer sig bedre.

3D billedkvalitet

Men den store fokus på 4K UHD TV og den løbende videreudvikling af Smart TV, forekommer det at de fleste producenter har opgivet at sætte fokus på 3D. Mens der for 3 år siden ikke kunne lanceres et nyt TV uden at der stod 3D over det hele, bliver det nu nævnt som en feature på linje med alle andre. Tak for det.

Panasonics 3D plasma TV baserer sig på aktiv teknologi, hvor de enkelte brilleglas er en gennemsigtig LCD skærm, som kan blive uigennemsigtig og på den måde kan lukke for hvert øje på skift.

3D briller

Som noget helt nyt medfølger der i år et sæt 3D briller med Panasonics billigste 3D plasma skærm  ST60. De medfølgende briller er en ny model TY-ER3D5MA, som benytter knapcellebatteri, og ikke er opladelige. Brillerne er lidt kluntede sammenlignet med Samsungs medfølgende briller, men er generelt af en højere kvalitet. Sammenlignet med sidste års udgave af Panasonics 3D briller (som vi var rigtig glade for) er der nu ikke længere dækket fuldt af i siderne, hvilket giver mulighed for at lys fra rummet kan reflekteres fra indersiden af brilleglasset. Skal man anskaffe ekstra briller vil jeg bestemt anbefale at man køber sidste års model TY-ER3D4MU.

Som vi efterhånden er blevet vant til, så fungerer 3D rigtig godt på Panasonics plasma TV. Der er ikke sket nogen væsentlige forbedringer sammenlignet med ST50, men farvegengivelse og minimering af crosstalk  er stadig på et højt niveau for en skærme med aktiv 3D teknologi.

Nedenstående billeder giver et indtryk af hvilken mængde lys der slipper igennem brilleglasset i de tilfælde hvor der bør være helt lukket. Billederne kan ikke direkte sammenlignes med tilsvarende billeder fra andre skærme, men kan give en ide om at der trods alt er noget residual lys som slipper igennem og kan medføre ghosting.

 

 

Konklusion

Konklusionen er næsten skrevet på forhånd. Skærmene i Panasonics ST50 plasma serie fra 2012 var efter min vurdering de TV som leverede den bedste billedkvalitet til prisen. På en lang række områder er ST60 forbedret i forhold til sin forgænger, og det eneste væsentlige skridt tilbage er udeladelsen af muligheden for at optage TV på en ekstern USB harddisk.

I praktiske termer performer ST60 på billedsiden lige så godt som VT50, som af stort set alle blev vurderet til at være den bedste fladskærm i 2012, når man ser på billedkvalitet. Det er ganske enkelt ikke til at kommer uden om at ST60 på billedkvalitet levere uhørt meget for pengene, og næppe kan undgå at blive en af 2013’s storsælgere.

Med det fantastisk lave sortniveau, pænt høj lysstyrke, og en reelt set perfekt betragtningsvinkel er alt det basale på plads. Når man tilføjer gode kalibreringsmuligheder, fremragende håndtering af bevægelse og farvegengivelse i topklasse, så kvitterer ST60 med en yderst imponerende filmoplevelse.

Ligesom træerne ikke vokser ind i himlen, er intet TV perfekt. Bliver man let generet af de farvede konturer (DFC) ved bevægelser i billedet, eller er man meget støjfølsom, så er Panasonics plasma TV nok ikke det rigtige valg. Der bør også tages forholdsregler for at forhindre permanent indbrænding.

Samlet set kan vi give ST60 en varm anbefaling.

 

Negativt:

  • Standardindstilling lige så ringe som andre fladskærme, og bedste indstilling en smule mindre god end ST50
  • Plasma buzz, kan genere afhængig egen følsomhed og montering
  • Dynamic false contouring kan være en dealbreaker for nogen
  • Man bør tage forholdsregler mod indbrænding
  • Input lag i den høje ende
  • Ingen mulighed for at optage på USB disk

Positivt:

  • Fantastisk sortniveau
  • rigelig lys til de fleste formål
  • Flot farvegengivelse
  • perfekt betragtningsvinkel
  • Imponerende kalibreringsmuligheder

Som sædvanlig har vi offentliggjort vores anbefalede kalibrerede indstillinger til Panasonic ST60

 

Vil du gøre os en tjeneste?

Hvis du har fået værdi ud af at læse denne test, håber vi at du vil dele testen på dine sociale netværk. Det motiverer os til at lave flere test i fremtiden.
Tusind tak!