Ordet meta stammer oprindeligt fra græsk, og benyttes oftest til at beskrive noget som er abstraheret fra det underliggende eller  ”niveauet over” et givent emne.

I den den medicinske verden er det en anerkendt videnskabelig metode at udarbejde metastudier, hvor forskere sammenholder et stort antal eksisterende videnskabelige undersøgelser og konkluderer på baggrund af en analyse af det samlede datagrundlag i alle de inkluderede undersøgelser.

På AV Blog introducerer vi hermed en nyhed indenfor test af fladskærme: En metatest. Konceptet er lige så simpelt som det lyder. Vi gennemgår alle de tests vi kan finde af en given fladskærm, refererer kort til de enkelte anmeldelsers resultater, og konkluderer på denne baggrund hvad man kan forvente at den pågældende model, i det omfang det giver mening ud fra de eksisterende tests.

I sagens natur medfører det, at vi ikke selv kan stå inde for de enkelte målinger og konklusioner. Til gengæld skulle det brede datagrundlag gerne give et godt indblik i kvaliteten af en given skærm. Endelig skal det bemærkes, at der inkluderes tests fra udenlandske modeller af D5005, som kan have mindre forskelle i performance, og at der kan være forskelle i firmwareudgaver afhængig af hvornår en given skærm er anmeldt.

Samsung LED TV D5005 serie

Samsung LED TV UE46D5005

Samsung D5005 serie er fornuftige no-nonsense entry level modeller i det tynde LED design, og ligger lige over Samsung billigste LED serie D4000. Sammenlignet med de dyre modeller mister du den tynde ramme i D6505 og endnu tyndere ramme i D7005 og D8005. Der er heller ikke blevet plads i budgettet til 3D eller Smart TV, så hvis det er et netbaseret TV med Smart apps og muligheden for at streame film fra internettet, så skal du se efter et andet TV. Der er dog stadig Allshare indbygget, så du via kablet netværk kan se film og billeder samt afspille musik fra din egen computer. Wi-Fi er muligt ved at tilkøbe en USB dongle.

Panelet kører med en opdateringsfrekevens på 50Hz (100 Hz CMR i Samsungs øjne), hvilket er OK til almindeligt TV brug. I de billigere modeller benytter Samsung oftest både egne paneler og paneler fra andre producenter (herunder kinesiske AUO og CMI) Benytter man en traditionel antenne er det værd at bemærke at der ikke er DVB-T2 tuner i TV’et, så der kan blive problemer med Boxers kommende HD kanaler.

Modellerne i Samsung LED TV D5005 serie

Som det altid er tilfældet med Samsungs skærme, så kan der være forskelle på de  enkelte modeller, selv inden for samme serie. Eksempelvis skæres panelerne til 22″ og 27″ modellerne oftest af et andet substrat, og vil derfor almindeligvis have mindre gode egenskaber end de større modeller.

UE37D5005 fortjener en særlig omtale, idet Samsung stadig ikke producerer LCD paneler i 37″ størrelse, og 37″ versionen derfor må have et panel som Samsung har sourcet fra en anden (sandsynligvis kinesisk) producent. Det betyder ikke at det behøver være et ringere TV, og panelet kan sagtens være magen til det som benyttes i 32″ og 40″ udgaverne, men der er i hvert fald en risiko for at at det er ringere beskaffenhed end store- og lillebror.

Følgende modeller findes i D5005 serien i Danmark:

UE22D5005

UE27D5005

UE32D5005 Aktuelt laveste pris på Samsung UE32D5005

UE37D5005

UE40D5005

UE46D5005 Aktuelt laveste pris på Samsung UE46D5005

Hertil kommer at de to mindste modeller kan fås i en hvid version:

22D5015

27D5015

Endelig er der to modeller i Samsungs D5004 serie, som på de fleste områder er magen til D5005:

UE22D5004

UE40D5004

 

Anmeldelser og test af Samsungs LED TV D5005

Her refererer vi alle de tests og anmeldelser vi har kunnet finde om D5005 seriens enkelte modeller. Hvis du falder over en test som ikke er nævnt må du ,meget gerne linke til den i kommentarerne nedenfor. Bemærk at mange anmeldelser klager over manglende DVB-T2 tuner, da det i England er nødvendigt for at kunne se HD kanaler (Freeview HD).

Techradar test af Samsung UE32D5000

  • Levende, naturligt og detaljeret billede
  • Blu-ray mere imponerende end man ville forvente på så lille og billig en skærm
  • USB tilslutninger og DLNA medie streaming fungerer rigtig godt
  • Intuitiv fjernbetjening og flotte menuer
  • Sortniveau ikke på niveau med de bedste LED modeller
  • Smart hub fra de dyrere modeller savnes

Konklusion
D5005 serien er ikke oplagt som hovedfjernsyn i stuen grundet de manglende features som 3D, Wi-Fi og Smart hub, men har man behov for et Full HD TV til køkkenet eller soveværelset hvor de mere avancerede funktioner ikke er nødvendig, så er UE32D5005 et fremragende valg, særligt givet den ekstremt lave pris.

Når man tager det flotte design, de gode kontrolmuligheder og den fremragende billedkvalitet med i overvejelserne bliver UE32D5005 et super køb. Skærmen tildeles 4 af 5 mulige stjerner.

 

Hdtvtest.co.uk test af Samsung LED TV UE32D5000

  • Farvegengivelsen rigtig flot
  • Kun 16 ms input lag
  • Skalering fungerer godt
  • Hvidbalance i filmindstilling lidt for rød
  • Lidt for mange skyggedetaljer grundet for lav gamma i mørke områder
  • Motion blur kan ses i et vist omfang
  • Bagbelysningen er ikke helt jævn, hvilket resulterer i delvist synlig bleeding

Konklusion
Et godt TV, som man kan sige mange gode ting om når man tager prisen i betragtning. Den ujævne bagbelysning og motion blur er forventeligt i denne prisklasse.

Skærmen tildeles bedømmelsen HDTVtest Recommended.

 

Expert Reviews test af Samsung LED TV UE32D5000

  • Mulighed for at justere bagbelysningen
  • Afspiller stort set alle video filformater bortset fra HD AVCHD
  • Mange tilslutningsmuligheder
  • On-screen interface er let at bruge
  • Ingen DVB-T2
  • Ingen mulighed for at optage udsendelser på en USB-disk

Konklusion
Samsung UE32D5005 vurderes til at være et godt TV som er prissat rimeligt. Det anføres, at meget få TV i denne prisklasse har så godt et billede og ser så godt ud. Skærmen tildeles 4 ud af 5 mulige stjerner.

 

Trusted Reviews test af Samsung LED TV UE32D5000

  • Flot elegant design med rene linjer
  • Tilslutninger vender til siden eller nedad, ikke bagud
  • Enormt mange tilslutningsmuligheder
  • Indbygget e-Manual som beskriver menuernes indhold
  • Meget imponerende farvegengivelse
  • Fremragende opskalering af SD materiale
  • Respektable performance til gaming med input lag under 40 ms.
  • Ingen mulighed for at optage programmer på USB-disk
  • Ingen HDMI 1,4 features som Audio Return Channel (ARC)
  • Ujævn bagbelysning
  • Lyden er tynd og indelukket ved lav volumen

Konklusion
Samsung UE32D5005 er ikke det rigtige valg hvis du er på jagt efter det seneste indenfor 3D og Smart TV. Hvis du derimod går efter god billedkvalitet, flot design og en rystende lav pris, så er D5005 nærmest skræmmende god. 32 tommer udgaven af Samsungs D5005  tildeles 8 ud af 10 point.

 

LED Television Reviews test af Samsung LED TV UE40D5000

  • Æstetisk rent design
  • Klarer sport og hurtige panoreringer godt
  • Ingen judder eller motion blur
  • Levende farver
  • Mulighed for at afspille video og vise højopløste billeder via USB
  • Intet nævnt

Konklusion
Samsung UE40D5005 klarer sig lige så godt i praksis i dagligstuen som på papiret.

 

Pocket-lint test af Samsung LED TV UE32D5000

  • God EPG
  • Imponerende tilslutningsmuligheder
  • Understøtter langt de fleste filformater til streamet video
  • Meget detaljeret billed med Blu-ray og over gennemsnitlig skalering af SD.
  • Ingen DVB-T2
  • Ingen mulighed for at optage programmer på en USB-disk
  • En smule motion blur
  • Ikke helt overbevisende sortniveau

Konklusion
Ikke et decideret spændende og cutting edge produkt, men rigtig meget værdi for pengene. UE32D5005 tildeles 4,5 ud af 5 mulige point og betegnelsen Pocket-Lint “Hot Product”.

 

What Hi-Fi? test af Samsung LED TV UE32D5000

  • Flot design
  • Mange tilslutningsmuligheder
  • Meget dyb sort med god nuancering i mørke områder
  • Velbalanceret og nuanceret farvepalette
  • Hæderlig lyd i forhold til størrelsen
  • En smule motion blur
  • Ingen DVB-T2

Konklusion
Billedkvaliteten lever ikke helt op til de allerbedste TV på markedet, men til prisen er D5005 et ekstremt velfungerende bud.

 

CNET UK test af Samsung LED TV UE32D5000

  • Klare og levende farver
  • Flot sortniveau
  • Bred understøttelse af medieformater til streaming.
  • God EPG
  • God opskalering
  • Imponerende skarphed i HD
  • Tynd lyd
  • Ingen DVB-T2
  • Ingen on-demand services
  • Ikke helt konsistent bagbelysning resulterer i en smule backlight bleed

Konklusion
D5005 går langt ud over hvad man kan forvente af et budgetorienteret LED TV. Et rigtig godt køb. D5005 tildeles 4 ud af 5 stjerner.

Vurdering

Samlet set står det klart, at Samsungs LED TV i D5005 serien kan betegnes som et hero-product i budgetkategorien. alle anmeldelser er enige om at design og billedkvalitet er i den absolutte topklasse af hvad man kan forvente på dette prisniveau.

Den flotte farvegengivelse, dybe sort og de mange tilslutningsmuligheder fremhæves flere steder som positivt, mens der fokuseres mest på ujævn bagbelysning resulterende i backlight bleed som det største problem. Dette går dog igen også på Samsungs dyreste LED modeller. Et vist omfang af motion blur nævnes også flere steder, og det må forventes med et panel, som ikke er i topklassen.

For de fleste som er i målgruppen for et D5005 er 3D og Smart Hub ikke noget stort afsavn, men muligheden for at optage på en USB-disk ville være en væsentlig fordel. Vi har ikke testet hvorvidt det er muligt at slå denne feature til i servicemenuen som på visse andre Samsung TV.

På baggrund af de mange anmeldelser vurderer vi D5005 til at fortjene 4 store stjerner ud af 5 mulige.